Introduktion

Geodatastyrelsen (tidligere Kort & Matrikelstyrelsen) har gennem de seneste 8 år skannet de fleste af arkivets gamle kort. Det gælder både de gamle matrikelkort og andre økonomiske kort, forskellige topografiske kort samt forskellige antikke søkort.

Geodatastyrelsen har tidligere udgivet vores gamle matrikelkort og sognekort under titlen "Matrikelkort på Nettet". Den udgivelse erstattes nu af denne "Historiske kort på Nettet" (HKPN), som derfor suppleres med andre typer af arkivets gamle kortserier.

Med HKPN kan du nemt finde et kort, se et eller flere kort samtidig, printe dem ud eller hente en kopi hjem til dig selv.

HKPN er inddelt i en gruppering, som afspejles i et antal faneblade. Hvert enkelt faneblad indeholder en gruppe af kort, som overordnet har en fælles sammenhæng.

For at se mere om hvordan HKPN virker og skal benyttes, kan du læse mere i afsnittet om anvendelse. Kik under FAQ for at se nogle svar på ofte stillede spørgsmål.

Fane nr. 1	omhandler forskellige matrikelkort er fra perioden 1806 - 1996, bl.a. Original 1 kortet, som er det første danske matrikelkort. Endvidere findes en mindre serie over Slesvigs matrikel fra perioden 1838-1864.
Fane nr. 2	omhandler forskellige økonomiske kort inddelt i købstadskort og Rytterdistriktskort. Købstadskortene er underinddelt i Grundtakstkort,Traps kort og Berggreens kort.
Fane nr. 3	indeholder forskellige sogne og herrredskort
Fane nr. 4	indeholder forskellige topografiske landsdækkende serier, som blev lavet af Geodatastyrelsen forgængere: Videnskabernes Selskab, Generalstaben, Geodætisk Institut og Kort- og Matrikelstyrelsen
Fane nr. 5	indeholder andre topografiske kort, som ikke er landsdækkende eller som måske kun består af nogle enkelte blade.
Fane nr. 6	indeholder frigivede antikke søkort, både fra danske farvande og oversøiske.
Fane nr. 7	indeholder protokoller for sogne.

God fornøjelse.

Matrikelkort

Den danske matrikel var indtil for nylig administrativt delt i fire forskellige områder: København, Frederiksberg og Sønderjylland samt resten af Danmark (som det så ud mellem 1864 og 1920). Den sidste del blev matrikuleret 1806-22. Kortene fra denne matrikulering, Original 1, er en meget vigtig gruppe, som indeholder gode oplysninger om bebyggelse og landskab. De senere kaldes Original 2. De andre kortgrupper indeholder ikke så mange topografiske oplysninger, dog har de københavnske matrikelkort fine gengivelser af bebyggelsen gennem tiden, f.eks. på de ”Ajourførte kort”. En særlig variation er matrikuleringen af de kongerigske enklaver i Sønderjylland. Disse hørte statsretsligt med til kongeriget og blev matrikuleret herunder. Efter 1864 blev disse områder preussiske, og den gamle matrikel blev erstattet af den preussiske.

Der kan findes sønderjyske kort både under Original 1 (ikke mange), Original 2 og den slesvigske matrikulering. Københavnske kort kan findes under Original 1 og 2 (uden for voldene) samt de ajourførte kort. Frederiksbergske kort kan findes under Original 1 og 2. Den øvrige del af Danmark kan findes under Original 1 og 2. ”Original” blev skrevet på kortet, når det ikke længere var i brug, for så måtte der ikke længere ændres på det. Det vil sige, at Original 1 er første generations matrikelkort, mens Original 2 er en fællesbetegnelse for alle yngre matrikelkort.

Matrikelkort – Original 1

Disse er en række tegnede ø-kort over matrikelopdelingen – adskilt for land og by (købstad). Ø-kort er en betegnelse for en række kort, eksempelvis matrikelkort, hvor det gengivne kort ikke når helt ud til rammen, og derfor ligger som ”en ø i et hav”

Original 1: Landet (ca. 1806 - ca. 1860) Matrikeldelen indeholder primært ejendomsgrænser, matrikelnumre og matrikulære veje. Den indeholder desuden topografiske elementer som bygninger og ager, eng, skov, hede osv. Endelig er der et fint navnestof (brugerne af jorden, evt. også agernavne). Målestoksforholdet er 1:4000.

Arbejdet med at opdele og kortlægge landet i matrikler startede i 1806-1822 afhængigt af, hvor i landet det var. Til matrikelkortene brugte man først og fremmest de allerede eksisterende kort. Matrikelmyndigheden indsamlede alle kort, der kunne være relevante, kopierede dem og brugte kopierne som grundlag for udfærdigelse af matrikelkortene. Derfor kan ét matrikelkort altså være sammensat af flere forskellige kort med forskellig historie. Normalt dækker et matrikelkort et ejerlav, hvilket i reglen vil sige en landsby. Indimellem kan der dog også være tale om en hovedgård eller anden dyrkningsenhed.

Original 1: Købstæderne (ca. 1863 - ca. 1880) Kortene dækker bygrundene i købstæderne i Danmark minus Slesvig, København og Frederiksberg. De ældste kort er fra perioden 1863 til cirka 1880. Kortene er i målestoksforhold 1:800 og viser matrikelinddelingen med matrikelnumre. Matrikelnumrene svarer ofte til nummereringen i folketællingerne fra 1870 og senere.

Matriklen afløste grundtaksterne, dog primært med hensyn til ejendomsregistreringen – ikke beskatningen. Matriklen danner herefter baggrunden for tinglysningen. Kortene blev lavet ved nymålinger, købstad for købstad. Hver gang et nyt landdistrikt blev indlemmet under bygrundene, blev nye matrikelkort lavet.

Kortene blev ved matrikuleringen lavet i to eksemplarer. Det ene ligger urørt (under Original 1), mens det andet blev brugt til matrikulær ajourføring (og ligger under Original 2).

Matrikelkort Original 2: ø-kort og rammekort (ca. 1860 – ca. 1997)

Original 2: Kongeriget (ca. 1860 – ca. 1997)

Der er ingen forskel på ø-kort og rammekort, bortset fra det rent tekniske, om de fylder hele rammen eller ej. Rammekortene blev lavet i forbindelse med en modernisering og tilpasning til nye tider, men nåede aldrig at blive landsdækkende. De er i målestok typisk mellem 1:800 og 1:4.000.

Efterhånden som tiden gik, forsvandt så godt som alle topografiske elementer fra matrikelkortet. De er heller ikke blev konsekvent opdaterede – en gård kunne blive revet ned, uden det blev registreret på kortet.

Original 2: Sønderjylland (1870 – ca. 1997)

Den sønderjyske matrikulering blev foretaget af preusserne fra 1870. Kortene er gerne i målestok mellem 1:2.000 (landdistrikter) og 1:500-1:1.000 (byområder). Efterhånden blev kortene ”fordanskede”, så de ligner de tilsvarende for kongeriget. Ajourføringen er nogenlunde den samme som for kongeriget, men der er gjort mere ud af bygningerne. Nummereringen er helt anderledes.

Slesvigs matrikel til 1864 (1838-1864)

En lille del af landet syd for Kongeåen hørte statsretsligt ikke til hertugdømmet Slesvig, men til Kongeriget. Derfor blev det matrikuleret på samme måde som resten af Kongeriget. Matriklen var gældende til 1864, da Slesvig blev afstået. Kortene er nymålinger, men man kan helt præcist sige, hvilke dele af en landsby, der hørte til kongeriget, og hvilke, som hørte til hertugdømmet.

Ajourførte kort (ca. 1944 – ca. 2003) Disse kort i 1:2.000 findes kun for Københavns kommune. Kortene blev ajourført både med hensyn til bebyggelse og matrikelgrænser, så de ved udgangen af en gyldighedsperiode angiver både bebyggelse og matrikulære forhold på dette tidspunkt.

Søkort

Beskrivelse kommer snarest

Protokoller

Beskrivelse kommer snarest

Økonomiske kort

Disse kort meget blandede. De er opdelt efter søgemuligheder i ”Købstadskort” og ”Rytterdistriktskort”.

Købstadskortene omfatter:

• Grundtakstkort (1790’erne og senere)
• Traps kort (1858-1860)
• Berggreens kort (ca.1863-ca.1905)

Rytterdistriktskortene omfatter:

• Rytterdistriktskort – ældre udgave (1720-1723) (ikke komplet)
• Rytterdistriktskort – yngre udgave (1768-1773)

Grundtakstkortene (1790’erne og senere) Disse er økonomiske kort (gerne i 1:1.000-1:800), som viser de enkelte grundes udstrækning. Det er geografisk spredt, hvad der findes af kort – og Slesvig er ikke med. Grundtaksten var en form for tidlig matrikulering af købstaden og gjaldt, til købstæderne blev matrikuleret i årene efter 1863. Kortet rummer normalt også en fin gengivelse af bygningerne, baseret på opmåling. Selve grundtakstdokumentet skal søges i Rådstuearkivet (i landsarkiverne). Grundtakstkortene er vigtige for bygningshistorien, ligesom grundtakstnumrene bruges i forskellige kilder såsom folketællinger, skattelister m.m.

Traps kort (1858-1860) Traps kort over købstæderne og over deres markjorder blev trykt i forbindelse med førsteudgaven af hans danmarksbeskrivelse. De kort, som findes her, er de originale håndtegnede forlæg, som er farvelagte. De har en blanding af økonomiske (ejerlavsinddelingen) og topografiske (vejforløb, nogle bygninger m.m.) elementer. Samlingen er næsten landsdækkende for kongeriget (altså minus Slesvig); købstadskortene er i 1:4.000 eller 1:8.000, kortene over markjorderne i 1:40.000.

Berggreens kort (ca.1863-ca.1905) Disse kort bygger på matrikelkortet og indeholder nogenlunde de samme matrikulære temaer såsom grundenes udstrækning, matrikelnumre og bygninger (men er ikke altid opdateret med disse). Desuden nævnes nogle virksomheder og institutioner. De kort, som findes her, er de originale håndtegnede forlæg til en trykt udgave, som blev brugt i Traps 2.udgave. De er i 1:2.000, mens de trykte varierer, ofte i 1:8.000. De er nemmere at håndtere end matrikelkortene, da de er mere overskuelige.

Rytterdistriktskort – ældre udgave (1720-1723) Disse kort er oversigtskort over hvert enkelt rytterdistrikt med angivelse af, hvor der var rytterbønder. De giver desuden en gengivelse af landskabet med veje, landsbyer etc. Målestoksforholdet svinger omkring 1:100.000. Ikke alle er p.t. publiceret men vil blive det.

Rytterdistriktskort – yngre udgave (1768-1773) Disse kort gengiver almindeligvis en landsby (1:4.000). Kortene viser de lodder, som hørte til landsbyens gårde og huse, markinddelingen, bygninger, veje og landskabselementer som ager, eng og skov. Da de tidsmæssigt ligger før udskiftningen, kan man få et billede af den gamle landsby, før gårde og huse blev flyttet ud. De findes kun for egnen omkring Slagelse og Vordingborg.

Sognekort og herredskort

Disse kort er egentlig økonomiske kort, som viser matrikelgrænserne. De indeholder desuden de almindeligste topografiske elementer som bebyggelse, arealudnyttelse og veje.

• Sognekort
• Herredskort (er sammensat af sognekort, kommer senere)
• Sterms kort (1840’erne)

Sognekort (1816-1913)
Grundlaget for disse er matrikelkortene, som er reduceret fra 1:4.000 til 1:20.000. Herefter er kortene sat sammen, så hele sognet er på et kort. De topografiske elementer er mere eller mindre medtaget - men er ikke eller kun delvis opdateret, så et kort fra 1890 kan godt vise bebyggelsen fra 1806. De matrikulære elementer indskrænker sig til at være skel og matrikelnumre.

De findes for landdistrikterne i kongeriget, d.v.s. ikke i Sønderjylland. Der kan være flere udgaver. Nogle er blevet ajourført, uden at det er angivet på dem. Derfor kan en datering være vanskelig.

Uanset deres mangler er sognekortene gode til at give et overblik over området, ligesom de er gode i formidlingssammenhænge.

Sterms kort (1840’erne)
Disse kort i 1:20.000 dækker de fleste sogne i københavnsområdet (ca. det tidligere HT-område). De er lavet af Severin Sterm på baggrund af sognekort suppleret med flere topografiske oplysninger. Kvaliteten er aldrig blevet undersøgt.

Topografiske kort – landsdækkende

Disse kort omfatter de serier, som blev lavet af Geodatastyrelsen forgængere: Videnskabernes Selskab, Generalstaben, Geodætisk Institut og Kort- og Matrikelstyrelsen. Mens Videnskabernes Selskabs kort skiller sig lidt ud, er de andre kort præget af en ensartethed og kontinuitet i opmåling, i registrering af objekter og i udseende. Kortene findes i forskellige målestoksforhold. De største er 1:20.000 og 1:25.000; men data er blevet genbrugt i mindre målestoksforhold. Der findes:

• Videnskabernes Selskabs konceptkort (kommer senere)
• Videnskabernes Selskabs trykte kort (1766-1841)
• Høje målebordsblade (kommer senere) og de afledte Atlasblade (kommer senere) Oversigtskort (kommer senere)
• Lave målebordsblade (1900-1971) og de afledte Atlasblade (kommer senere) Generalstabskort (kommer senere) Kort i 1:160.000 ((kommer senere) Oversigtskort (kommer senere)
• 4 cm kort (kommer senere) og de afledte 2 cm kort (kommer senere) 1 cm kort (kommer senere) Oversigtskort (kommer senere)

Videnskabernes Selskabs trykte kort (1766-1841)
Disse kort dækker hele Danmark med hele Slesvig og den nordlige del af Holsten. De findes dels i grundkort på 1:120.000 over så godt som det hele; desuden findes kort i mindre målestoksforhold dækkende Sønderjylland, Nørrejylland, Sjælland m.m. De fire sjællandske og det nordfynske grundkort findes i to udgaver, hvor hovedlandevejene er blevet ajourført (uden at årstallet på legenden er ændret).

Der findes en kortbladsinddeling af grundkortene – klik her (6.3 Mb).

Kildegrundlaget for kortene er Videnskabernes Selskabs konceptkort. Mens opmålingen til kortene gennemgående var af en god kvalitet, er gengivelsen af arealudnyttelsen (skov, eng etc.) meget forenklet.

De lave målebordsblade (1900-1971)
Målebordsbladene er meget centrale kort med deres gengivelse af de topografiske træk. Disse kort dækker hele Danmark, for Sønderjyllands vedkommende dog først fra 1920. De første sønderjyske kort er ikke baseret på dansk opmåling, men lavet ud fra preussiske kort (bl.a. de preussiske målebordsblade, se under topografiske kort – regionale/andre).

Kortene blev revideret i forskelligt tempo, efter behovet for opdatering af hvert enkelt blad. Der var fire typer revisioner:

• Nymåling (hvor man startede forfra)
• Rettet (hvor der skete en større revision i forbindelse med en undersøgelse på stedet)
• Enkelte rettelser (af særlige temaer)
• Vejrevision (af veje, særligt ved vejomlægninger).

De enkelte rettelser kunne have forskellige formål på grund af forskellige behov (f.eks. bebyggelsesændringer, inddæmninger), og de behøver ikke at være de samme på forskellige kortblade.

Bladinddelingen af de lave målebordsblade sker ud fra en nummerering af rækker og søjler på et danmarkskort; de to første tal angiver rækken (fra nord) og de to sidste søjlen (fra vest).

Der findes en oversigt over kortbladsinddelingen og nogle signaturtavler:
Kortbladsinddeling (3.6 Mb)
Signaturtavle 1888 (2.6 Mb)
Signaturtavle 1902 (4.8 Mb)
Signaturtavle 1910 (2.5 Mb)

Topografiske kort – regionale/andre

Denne gruppe er meget blandet og omfatter både Geodatastyrelsens (med forgængere) produktion og andres produktion af kort. Det er derfor vigtigt at se på beskrivelserne af de grupper, man er interesseret i. Der findes:

• Slesvigs Fastland i VI Blade (1850’erne)
• Københavns Omegn i VI Blade (1855-1880)
• Preussiske målebordsblade over Slesvig (1877-1920)
• Manzas kort (1841-1857)

Slesvigs Fastland i VI Blade (1850’erne) Disse kort i 1:120.000 blev lavet i 1850’erne ud fra opmålinger 1850-54. En del af opmålingerne findes endnu og vil blive publiceret senere. Denne serie er ikke undersøgt, men de topografiske elementer ser rimelige ud – dog mangler f.eks. højdekurver.

Der findes en signaturforklaring til kortene – klik her.

Københavns Omegn i VI Blade (1855-1880) Disse kort i 1:20.000 dækker københavnsområdet fra Farum i nordvest til Hundige i sydvest. De findes i to udgaver, trykt hhv. 1855-57 og 1877-80. Begge serier er baseret på opmålinger til målebordsblade og har mange af disses kvaliteter. De er væsentlige til en dækning af anden halvdel af 1800-tallet.

Der findes en oversigt over kortbladsinddelingen – klik her.

Preussiske målebordsblade (1877-1920) De preussiske målebordsblade i 1:25.000 dækker Slesvig, som det så ud 1864-1920, så Sydslesvig er medtaget. Der er få farver. Til gengæld er der gjort en del ud af signaturerne. Interesserede kan blandt andet finde udførlige optegninger af diger og kanalsystemer. Der er desuden vist områder med gravhøje, vindmøller, kroer og jernbaner med mere.

Kortene er fremstillet af ”Königliche Preussische Landes-Aufnahme, som er en afdeling af Den Store Generalstab. Den tyske opmåling var en opgave for hver enkelt stat og ikke kejserriget. Da det hovedsageligt fungerede som et værktøj for den tyske hær, tilfaldt arbejdet dem.

De preussiske målebordsblade er opmålt i 1877-1878, og der findes opdaterede udgaver op til 1920.
Kortene er kegleformede - de er smallere foroven end forneden. Derfor kan de enkelte udsnit ikke umiddelbart sættes sammen.
Der findes en oversigt over kortbladsinddelingen og to signaturforklaringer.

Kortbladsinddeling – klik her (5.5 Mb).
Signaturforklaring 1 – klik her (3.5 Mb).
Signaturforklaring 2 – klik her (5.7 Mb).

Manzas kort (1841-1857) Den danske officer Manza producerede på egen hånd en række kort i 1:160.000 (Bornholm og Als dog i 1:80.000) til almindeligt brug. Han byggede sine kort på ældre kort (Videnskabernes Selskabs trykte kort (se Topografiske kort – serier) og sognekortene (se Sogne- og herredskort), suppleret med rekognosceringer og opmålinger i marken. For Jyllands vedkommende findes kortene i to udgaver. Kortene udfylder især for Jyllands vedkommende et hul i kortlægningen, men desværre er der ikke så mange detaljer på grund af målestokken.

Der findes flere signaturforklaringer

1839 – klik her.
1841 – klik her.
1857 – klik her.

Anvendelse

I denne nye udgave af Historiske kort på Nettet vil der være forskellige muligheder for at udsøge kort. Hver fane har sine muligheder, da kortene ikke entydigt kan udsøges efter samme kriterier.

Nogle kort kan udsøges ved hjælp af en lokalitet identificeret med en knappenål. Denne mulighed er tilgængelig hvis der står >>Søg via koordinat<< og der er vist et lille grønt Danmarkskort. Tryk på Danmarkskortet, og der dukker et nyt vindue op med et kort, hvori du kan søge din lokalitet og sætte en knappenål. Du kan også bruge vinduet til at søge på et stednavn i feltet lige under den øverste bjælke.

For at få vist de udsøgte kort trykkes på linket >>Vis<<. Herefter åbner kortbrowseren sig med det valgte kort. I det efterfølgende eksempel vises et kort, der ligger opdelt i fire skanninger, og som sættes sammen ”on the fly”.

Titelbjælken indeholder det enkelte korts vigtigste metadata, type, ejerlavets navn, nummer og gyldighedsperiode. Under titelbjælken er der fem menupunkter, hvor

• ”Metadata” giver en større oversigt over kortets tilblivelse og brug.
• ”Oversigtskort” kan hjælpe med at navigere rundt i kortet, når der er zoomet ind.
• ”Ejerlav” viser et lille ejerlavskort, hvor de tilstødende ejerlav også er med.
• ”Indberet fejl” er til indberetning af fejl i kort og metadata til Geodatastyrelsen.
• ”Kopi” giver mulighed for at generere en PDF-fil i A3 og A2 format, evt. med egne notater, eller downloade en JPG-fil.

Endelig er der den flytbare navigationsbjælke, hvori der kan vælges værktøjer som zoom ind/ud, panorer, roter og vis hele kortbladet igen. Ved brug af værktøjet zoom ind/ud skal man markere det område, man vil zoome ind på.

FAQ - FAQ